TRE – Metoden
Tension and Trauma Releasing Exercises – www.susannemohr.dk
TRE – Metoden til at forløse Stress, Spændinger og Traumer. Øvelserne er ikke bare for mennesker, som er blevet udsat for alvorlige traumer, men er beregnet på at være hjælp for os alle.
TRE Metoden er udviklet af amerikaneren dr. David Berceli.
Vi har alle sammen potentialet til at forbedre vores livskvalitet i kølvandet på traumer og hverdagslivets stressbelastninger. TRE Metoden – de 7 øvelser – gør det muligt for os at gå ind i traumet / hverdagsstressen ad kroppens vej. Når vi udfører dem, møder vi atter de traumatiske/ stressende mønstre, der har lagret sig i kroppen, og det gør os i stand til af forløse dem.
Med TRE Metoden aktiverer du kroppens naturlige selvregulering.
TRE – Metoden er enkel og smertefri, og den er specielt beregnet til at udløse kroppens rystemekanisme, og dermed forløse de dybe kroniske muskelsammentrækninger, der skabes af alvorligt chok eller alvorlige traumer. Med regelmæssig anvendelse kan den også forhindre hverdagslivets mindre belastninger i at blive til kroniske spændinger. Øvelserne kan også bruges til at lindre de spændinger, der opstår af hverdagslivets stressbelastninger.
Kernen i de 7 øvelser er deres evne til at fremkalde rystelser fra kroppens tyngdepunkts-center, der findes i bækkenet, kun med brug for af kroppens naturlige mekanisme. Når rystelserne fremkaldes via dette center, breder de sig igennem hele kroppen, finder alle dybe kroniske spændinger på deres vej og udlader dem på naturlig vis, så musklerne afslappes. Rystelserne begynder i lårene og arbejder sig vej op til psoas-musklerne. Derpå bevæger de sig gennem bækkenet, ind i lænden og endelig op gennem rygraden til skuldre, nakke, arme og hænder. Hver gang, du udfører øvelserne, kan rystemønsteret ændre sig, og forskellige former for rysten kan forekomme. Hos nogle starter rystelserne i overkroppen.
Det eneste, disse øvelser gør, er at forløse dybe dybe kroniske spændinger i muskelvævet. Hvis du har brugt disse spændinger til at beskytte dig det meste af livet, kan frigivelsen fremkalde den oprindelige ængstelse og frygt, som i sin tid skabte spændingerne. Hvis du begynder at opleve den slags følelser, skal du bare helt enkelt gå langsommere frem og lave øvelserne i kortere tidsrum ad gangen. På den måde lærer du at fortsætte med at forløse spændingerne uden at fremkalde en overvældende følelse af frygt eller angst. Det er en oplevelse, der giver dig selvbestemmelse og styrke, fordi du lærer, at du gradvist kan erstatte dine kroniske spændinger uden at blive overvældet af ubehagelige følelser. De fleste har gavn af nogle sessioner hos en TRE Provider både i en opstarts periode og også om der opstår stærke følelser, og man ikke selv kan regulere disse selv.
Hvis du ikke får nogen form for følelsesmæssig reaktion på øvelserne, er det ikke ensbetydende med, at der er noget galt. Du skal bare nyde de vibrationer, der fremkaldes af øvelserne, og fortsætte med at gentage dem. Vibrationerne har en kumulativ afslappende virkning på kroppen, som går dybere og dybere.
For mere information:
Kilde: Kapitel 19, Ryst dig fri af David Berceli