Kilde Wikipedia:
Mindfulness, er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen. Det har især fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og behandling af stress, ligesom konceptet bliver benyttet i behandlingstilbud til voldsudøvende mænd.
Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær, og fuld opmærksomhed på det der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er, men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver en selv et indblik i, hvorledes man selv er. At se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig hvad der end måtte opstå i nuet, derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.
Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.
Buddhisme er en ikke-teistisk religion eller filosofi som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellem ca. 563 f.Kr. og ca. 483 f.Kr. i Indien. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til Mellemøsten, Centralasien, Sydøstasien, og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Mongoliet, Kina, Korea, Japan og Taiwan.
Antal Buddhister
Buddhisme er en af de store verdensreligioner, med tilhængere over hele verden. I asiatiske lande hvor buddhisme er en majoritet, er der nogen som praktiserer buddhisme sammen med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner/filosofier. Beregninger af antallet af buddhister varierer derfor betydeligt, afhængig af hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Det almindeligst overslag for antal buddhister i verden er på mellem 360 – 550 millioner tilhængere, [1] men hvis man inkluderer Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder.[2]
Buddhismens mål
Målet med buddhistisk praksis er at nå frem til en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, vilkårsløs medfølelse og ubetinget glæde. I buddhistisk tænkning anses dette ikke som noget man henter uden for sig selv, men er det som er til stede helt af sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i ens eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte “sindgifte” (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse), ved at man i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse, «vågner op» og forholder sig til virkeligheden som den er, og til slut opnår nirvana.
Buddhismen omfatter en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, som gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi.
Buddhismens etik bygger på principperne om respekt for alt liv, samt en mådeholden livsførelse. Den mentale praksis fokuserer på etisk-moralsk selvdisciplin (sila), meditativ koncentration (samadhi), uforbeholden kærlighed (mettā) og visdom (prajñā).
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle opfatter den hovedsagelig som en filosofi eller som en livsanskuelse. Andre tillægger buddhismen en klar religiøs betydning. En række steder har den optaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder) – heraf omtalen af den som ikke-teistisk – og omfatter som udgangspunkt ikke en metafysisk virkelighed, men i nogle grene af buddhismen bruger man gudeagtige skikkelser i symbolsk øjemed.