METAkognitiv terapi

Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, som hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes ifm mange forskellige psykiske problematikker. Der er tale om en relativt ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til de fleste andre psykoterapeutiske traditioner.

Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, som hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes ifm mange forskellige psykiske problematikker. Der er tale om en relativt ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til de fleste andre psykoterapeutiske traditioner.

I andre terapiformer tillægges tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes konkrete indhold ikke spiller en afgørende rolle. Det gør til gengæld, HVAD man stiller op med tankerne eller følelserne. Det er altså vores respons på egne tanker og følelser, der har en afgørende betydning for vores psykiske liv. Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig,

når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte kognitioner så som; bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde- eller udefrakommende trusler mm. Dette psykiske fænomen kaldes for CAS (Kognitivt Opmærksomhedssyndrom) og kan findes bag mange psykiske problematikker og primært ifm angst- og depressionslidelser. Når man får et indblik i, hvordan CAS dannes, kan man gå ind og aktivt arbejde forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at minimere eksisterende CAS. Med andre ord er det helt naturligt og forventeligt at have alt muligt tankemæssigt indhold og herunder: negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke konstruktive eller katastrofetanker, og dette indhold behøver vi ikke hverken forsøge at fjerne eller eller ændre til noget andet. Til gengæld kan vi med fordel lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke grundet nogle bestemte tanker med grundet ineffektive eller problematiske copingsstrategier: Det er IKKE vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende vigtigt, HVAD du stiller op med tanken, når den kommer. Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (fx hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser skal have. Det er netop disse overordnede overbevisninger om tanker, følelser og andre psykiske fænomener, metakognitiv terapi beskæftiger sig med. Se også relevant kursus: Grundkursus i metakognitiv terapi Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra kognitiv terapi? I kognitiv terapi arbejder man hovedsageligt på et objektniveau, hvilket betyder at man arbejder ud fra den antagelse, at tanken/kognitionen er af betydning for den resulterende følelse, og derfor skal de såkaldte uhensigtsmæssige tanker omstruktureres til noget mere hensigtsmæssigt. I metakognitiv terapi anser man hverken tanken eller følelses som sådan som værende problematiske ift psykisk mistrivsel eller en udviklingen af angst- eller depressionssymptomer. Det er copingen, der her er afgørende, dvs. hvad man stiller op med den tanke, der måtte dukke op. Man arbejder udelukkende på et metakognitivt niveau, hvor man kigger på metaprocesser så som: hvorfor fokuserer man overdrevent meget på en bestemt tanke? Kan man reducere den tid, som man bruge på at være i kontakt med disse tanker? Hvad er det følelsesmæssige resultat af fx 5 timers daglige bekymringstanker? Der er fokus på opmærksomhedstræning, således at personen selv kan lære at styre sin opmærksomhed/sit fokus – til og fra bestemte tanker. Er der nogle målgrupper, som den passer specielt godt til? Den metakognitive metode er især virksom ifm med angst-, stress og depressionsproblematikker. Dette kan forklares med, at de hernævnte tilstande omfatter alle CAS, dvs. en overdreven fokusering på nogle bestemte tankeprocesser som fx bekymringer og grublerier.