Depression – overblik
Mellem to og ti procent af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv en depression. Og det skønnes at mellem 200.000 og 300.000 har en depression der er så alvorlig at de har brug for behandling. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd der får en depression.
At være deprimeret er ikke det samme som at være ked af det. Har man en depression er man ofte trist, har ingen energi eller lyst, og man lider af dårligt selvværd. Man kan have problemer med at sove, med at koncentrere sig, og man har ofte svært ved at forestille sig at man nogensinde får det bedre. Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er. Knap hver femte, der får en depression, får kun sygdommen en enkelt gang, mens hver tiende får mere end ti depressioner i deres liv.
Man kan have depressioner med eller uden at man har haft en mani. Depression sammen med manier hed før i tiden maniodepressiv psykose. I dag hedder det mani eller bipolar affektiv sindslidelse, og det er en anden sygdom end depression.
Årsager til depression:Man kan være mere eller mindre sårbar over for at få en depression. Sårbarheden kan skyldes såvel arv som de påvirkninger, man får gennem livet. Det psykiske stress, som kan udløse en depression, kan f.eks. være et dødsfald eller en skilsmisse. Sygdommen kan også være en følge af at man mister sit job, eller at man på anden måde udsættes for noget der påvirker ens selvfølelse. Man har større risiko for at få en depression, hvis man bor alene eller har et alkoholmisbrug. Og risikoen stiger, desto ældre man bliver. Depressioner kan også udløses i forbindelse med forskellige fysiske sygdomme, f.eks. en blodprop i hjernen. Mellem 30 og 40 procent af alle, der bliver indlagt på sygehus på grund af en blodprop i hjernen, får også en depression. Spørgsmål til at afklare:
|