Susanne Mohr Christensen

Hypnose har gennem tiden været kendt og fremkaldt på forskellige måder. En af de foregangsmænd som ofte nævnes i forbindelse med hypnose er den tyske læge Franz Anton Mesmer (1734-1815). Mesmer havde nogle teorier om, hvordan mennesker og universet var forbundet via en magnetisk substans, som han kaldte animalsk magnetisme. Han mente, at hvis en person havde ubalance i den animalske magnetisme, ville der opstå sygdomme, og at det via magneter så var muligt at genoprette personens balance.

På et tidspunkt opdagede han dog, at magneternes betydning kun var sekundær, mens den vigtigste kilde til patienternes helbredelse lå hos den, der brugte magneterne. For at gøre helbredelsen mulig, måtte han først etablere en forbindelse til patienten, dvs. indstille sig på patientens bølgelængde, og holde patientens forkus på at “magniterne virker”! Mesmer havde så meget succes med sine behandlinger, at kongen på et tidspunkt nedsatte en kommission for at finde ud af, om animalsk magnetisme var at finde i mennesket. Denne substans fandt man ikke, og som følge deraf blev Mesmers terapeutiske effekt betragtet som ren ”indbildningskraft” fra patientens side, hvilket ikke var acceptabelt i videnskabelige kredse. Læg mærke at i vores moerne forstand “inbildningskrsft” er namlig tankens kraft, som hypnose i virkeligheden er.

Da den magnetiske substans var kommet i miskredit, blev den videreført i en ny form kaldet mesmerisme. Denne tilstands ophavsmand var en af Mesmers elever, nemlig franskmanden Puységur (1751-1825). Han opdagede ved at behandle patienter efter Mesmers metoder, at patienterne faldt i en mærkelig søvnlignende tilstand, og i denne tilstand synes patienterne at være mere vågne og opmærksomme end i deres normale vågne tilstand. Endvidere kunne patienten tale højt, besvare spørgsmål og vise en langt bedre hukommelse end vedkommende ville have gjort i sin normale vågne tilstand. Puységur oplevede, at nogle af hans patienter til tider selv var i stand til at stille deres egne sygdomsdiagnoser, forudse sygdommens forløb og udvikling samt foreskrive en behandling.

Gennem årerne blev Puységur mere og mere overbevist om, at det var en kraft i hypnotisøren og hans vilje til at bruge denne kraft, og ikke en mystisk magnetisk væske, som var den egentlige virksomme faktor ved hypnosen. Denne psykologiske forklaringsmodel var langt mere acceptabel for samtiden.  I dag ved vi, at det er klientens eget ubevidste sinds evne, som skaber den specielle tilstand.

Navn hypnose stammer fra en engelsk læges forskning i denne tilstang, som han har beskrivet i sin bog. Denne læge James Braid i 1843 brugt den græske Guds navn Hypnosis (Søvns gud) til at kælde denne sindstilstand.

Hypnosen var dog ikke helt glemt, og den franske læge Charcot (1825-1893) tog hypnosen op som terapeutisk værktøj. Charcot var en af de første der beviste, at mennesker kunne have neurologiske forstyrrelser der kom fra hjernen, og gennem hypnosen kunne han hjælpe nogle af sine patienter.

I 1880erne fandt den franske læge Josef Breuer ud af, at hans patienter ved at være i trance kunne genopleve traumatiske oplevelser fra deres fortid og derigennem få forskellige problemer og symptomer til at forsvinde. Freud anvendte en kort periode hypnosen i sin terapiform, men valgte i stedet at satse på at anvende patientens frie associationer som udgangspunkt for sit terapeutiske arbejde. Nogle sagde, at det var fordi Freud havde gebis og derfor ikke var så god til at lave tranceinduktionerne.

I USA er nok den mest kendte hypnoterapeut lægen og psykiateren Milton Erickson (1901-1980). Han var overbevist om, at klienterne kunne modtage ny læring, nye måder at tænke på og ny adfærd, uden selv at være klar over det. Han anvendte oftest meget kreative og anderledes metoder til at assistere sine klienter, når de skulle finde en løsning på deres psykiske lidelser. Nogle af Ericksons metoder var at anvende historier og metaforer til at bringe budskaber udenom bevidstheden og ind i hans klienters underbevidsthed. Hans metoder har vist sig at være så effektive, at han er blevet forbillede for mange hypnoseskoler den dag i dag.

En anden af de helt store navne inden for hypnosen er Dave Elman. Elman havde sin baggrund indenfor showhypnosen, men på et tidspunkt blev han klar over hypnosens terapeutiske værdi. Han begyndte at formidle sin viden til læger og tandlæger over hele USA og blev kendt for sit arbejde med alle typer af klienter.

Erickson og Elman er nok de to personer, der har været mest epokegørende inden for den form for hypnose som vi kender til i dag.